Kontakt | Downloads | English   print

RewAir styrker ledelsen og er organiseret til fortsat vækst.

RewAir har gennem de seneste år udviklet sig meget positivt, og er nu en mellemstor virksomhed med over 100 ansatte.

RewAir har alle muligheder for at fortsætte den positive udvikling - både nationalt og internationalt. Nationalt udvikler vi vore produktioner og leveranceevne i Nakskov og Haderslev, og internationalt vil vi etablere os ”hånd-i-hånd” med vore kunder. RewAir er pt. ved at etablere et spansk produktionsselskab, RewAir Espana S.L.

Det er RewAir’s plan fortsat at vokse kraftigt. Det kræver styring, kapital til investering, et vedholdende fokus, samt evnen til at gennemføre forandringer hurtigt og effektivt. RewAir skal med andre ord løfte sig professionelt.

Vi kan med glæde meddele, at Søren Laursen i januar måned er ansat som administrerende direktør for RewAir A/S og for det nystiftede moderselskab RewAir Holding A/S. Direktionen i RewAir vil således fremover bestå af Jens Rewers og Søren. Jens vil have primæransvar for vor indkøb, logistik og produktion, og vil derudover fortsat være fokuseret på vore kunder. Søren vil have primæransvar for administrationen, kvalitetssikring og vil ligeledes være fokuseret på vore kunder. Sammen vil Jens og Søren lede RewAir’s fortsatte udvikling, både nationalt og internationalt.

Søren Laursen har solid ledelsesmæssig erfaring fra andre markante underleverandørvirksomheder. Søren har desuden arbejdet i internationale organisationer med forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring i såvel Europa og Nordamerika, bl.a. for Rockwool koncernen og for GN ReSound Group.

Som led i vor vækstplan, vælger vi nu at specialiserer ”Regnskab & Økonomi”, ”Indkøb & Logistik” samt ”Kvalitetssikring, PTA og IT” i tre enheder. Til at lede ”Regnskab & Økonomi” kan vi med glæde meddele, at Jette Vieg i december 2008 blev ansat som Regnskabschef i RewAir A/S.

Jette Vieg kommer fra en tilsvarende stilling i Servicefaget, og har en solid erfaring indenfor regnskabs- og økonomiføring.

Skrevet af: Jens Rewers

KONTAKT

Du kan altid kontakte RewAir. Find kontaktoplysninger ved først at vælge en afdeling. Vi glæder os til at tale med dig.

Vælg afdeling